head24.jpg

Tirsdag den 17. august 2021

Dagens tekst fra rejsearrangøren:

Det store ishotel

Efter en god morgenmadsbuffet på hotellet i Gällivare begiver vi os på nye eventyr.

Ved den smukke Vasaelv ligger en særlig gammel kirke, som af de lokale kaldes »Lappkyrkan« fra 1751.
Den skal ses, hvorefter vi fortsætter via midnatssolvejen til Jukkasjärvi.
Her skal vi opleve verdens første og største ishotel på hele 5500 kvadratmeter.
Da vi befinder os et godt stykke nord for polarcirklen, spiller vejr og vind uundgåeligt en stor rolle. Men i stedet for at se frossent vand og sne som et problem for hoteldrift har Icehotel udnyttet det som en gylden mulighed.
Det arktiske vinterklima tillader nemlig nogle helt særlige hotelværelser - lavet af is og sne. Vi hører om selve opførelsen af hotellet og ser de krystalklare skabelser af is fra Torneelven.
Herefter fortsætter vi til den gamle samiske markedsplads Sámi Siida. Her indføres vi i samernes historie og traditioner - og får også mulighed for at møde renerne på nært hold.
Efter rundvisningen spiser vi en traditionel samisk frokost i jättekåtan, der er et stort sametelt.
Vi aflægger et besøg i trækirken i Jukkasjärvi, hvor Bror Hjorths kendte altertavle fra 1600-tallet hænger, og slutter dagen af med et smut i kirken i Kiruna, inden vi kører retur til hotellet i Gällivare.


Op kl. 06 - bussen kørte planmæssigt kl. 0830.

Foto:
Lappkyrkan i Gällivare.


Inden vi forlod Gällivare for at drage nordover, kørte vi en tur til Lappkyrkan I Gällivare.

Lappkyrkan blev til efter kongelig befaling.
Kongen og landets ledelse havde indtryk af, at især samerne ikke var kristnet i samme grad som resten af befolkningen.
Man blev derfor nødt til at finde på noget som kunne lokke samerne indenfor.

Samerne havde et årligt marked i Gällivare, hvor rigtig mange samer var samlet - altså kunne man lige så godt benytte lejligheden til at invitere dem indenfor i Guds Hus (som endnu ikke var opført).

Opførelsen af Lappkyrkan blev påbegyndt 1747 efter at kongen i en fireårig periode havde opkrævet 1 øre pr husstand for at financiere byggeriet.

Foto: Lapphärbärget ved kirken.


Kirken stod færdig i 1754.

Ved siden af kirken er opført en bygning, kaldet Lapphärbärget, hvor de tilrejsende samer kunne indlogere sig under det årlige vinterkomsammen i byen.

Vi kunne kun beskue kirken og klokketårnet udefra - begge steder var døren låst.

Lapphärbärget blev vi gjort opmærksom på, netop som vi forlod stedet.

Så blev kursen sat mod Jukkasjärvi og ishotellet.
Udefra ses ikke noget ishotel.

En lokal guide fortalte, at der i en delvis underjordisk sidebygning på 2.500 m2, hvor der til stadighed var minus 5°, var indrettet et antal helårlige hotelværelser - hvert værelse udformet individuelt af 2 inviterede kunstnere.

Foto: Det er på pladsen her foran til højre, ned mod elven, at der hver vinter opføres udendørs ishotel.
Indgang til det helårlige ishotel er via glaspartiet i baggrunden.


Strøm til at holde hele herligheden nedkølet til minus 5° kommer fra solceller på hotellets tag.

I vintersæsonen havde man derudover et større antal værelser beliggende "i det fri" ud til Torneelven.
Disse værelser dækkede et areal på ca. 3.000 m2.

Når vintersæsonen nærmer sig bliver der produceret is i store mængder - klodser på ca. 2 tons - af vandet fra Torneelven lige neden for hotellets område.

Ud af 250 - 300 indsendte forslag fra kunstnere over hele verden, udvælges ca. 20 kunstnere til at opføre deres værker.

Foto: Så er alle - undtagen Inge - iført de udleverede kapper, klar til at gå en tur i fryseboksen.
Guiden til højre beretter fortsat.


Kunstnerne får så 14 dage til at lave deres kunstværker, som skal stå færdige og indflytningsklare den 1. december.

Alle turdeltagere blev udstyret med thermokapper (undtagen Inge, som havde mummificeret sig i adskillige lag medbragt vintertøj) - så vi lignede en flok fra en rådssamling i Ringenes Herre.

Hotellets etablerede helårsværelser blev besigtiget og rigtig meget fotograferet - under meget vanskelige lysforhold.

Det er imponerende kunstværker som er stoppet ind i frosthuset.
Nogen mere kunstfærdigt udformet end andre.

De udlånte kapper gjorde det godt - der var ikke nogen som forlod hotellet før tid, alle kom alle værelserne igennem.

Foto:
Formidleren Sara i fuld gang med at berette om gevirudviklingen på renerne, år for år.


Fra ishotellet fortsatte ved "ned ad vejen" til Nutti Sámi Siida, et samisk formidlingscenter.

Her blev i mødt af den samiske guide og meget engagerede historiefortæller, Sara, som i den grad formåede at holde ørerne stive på alle tilhørere.

Hun fortalte om samernes historie, deres kultur og den effekt moderne landegrænser og kommuneinddelinger havde haft for samerne.
Det var et meget oplysende og jordnært foredrag vi fik.

Så fik alle tilbuddet om at komme ind til de rener man havde gående i en indhegning lige formidlingscentret.

Foto:
Bare rolig, den var helt ufarlig.


Ikke alle tog imod tilbuddet.
De fleste vovede sig dog ind i indhegningen, hvor renerne blev lokket til ved at der blev spredt lidt tørfoder ud på jorden.

De der havde lyst og mod til det fik klappet en ren.

Efterfølgende var der frokost i Jättekåtan. Var det i indianerland, ville man nok betegne den som en tippi.
Her var plads til 50 mennesker, som alle kunne bespises, da der over ildstedet var etaleret et stort røgfang med rørført afgang til det fri.

Vi fik serveret "en typisk samisk frokost" bestående af renkød tilberedt på 2 måder, anrettet på et stort fladbrød.

Foto:
Den imponerende altertavle den gamle kirke.
Missionærens dundercitat er indsat i det der ligner marksten i bunden af tavlen til venstre.


Herefter gik vi de få skridt over til den gamle kirke i Jukkasjärvi, den ældst bevarede kirke i Lapland, opført 1607-1608.
Også her havde kongen haft indsat en hårdhændet missionær, Lars Levi Læstadius.
Et af de bevarede citater fra missionærens side er:

"Ni drinkare
ni tjuvar
ni horkarlar og
horkonor
OMVÄNDEN EDER"

Se, det var saftige ord fra en missionær.

Kirken var i øvrigt udsmykket med en rigtig, rigtig flot altertavle, udfærdiget af den kendte svenske skulptør: Bror Hjorth.

Foto:
Den gamle kirke i Kiruna tager sig rigtig, rigtig flot ud udefra.


Når nu vi var kommet så langt nordpå kunne vi lige så godt tage den gamle kirke i Kiruna med også.
Kirken er opført 1909 og 1912 og er i Arkitekturåret 2001 kåret som ”Alla tiders bästa byggnad, byggd före 1950”.

På kirkens nordlige, vestlige og sydlige takfald står tolv forgyldte, to meter høje og 250 kilogram tunge støbte broncefigurer, udført af Christian Eriksson.

Kirken er flot, især udefra, men også indvendigt er der interessante ting for øjnene.

Til kirken og de omkringliggende bebyggelser hører også den sørgelige kendsgerning, at de er placeret hen over et utal af underjordiske mineskakte som gør at alt inden for en vis afgrænsning skal enten jævnes med jorden eller flyttes for ikke at styrte i dybet på et eller andet tidspunkt.

Kirken har man valgt at flytte til et nyt sted - det arbejde påbegyndes i 2025.

I morgen skal vi af sted fra hotellet kl. 09 - så nogen får lov at sove ½ time længere.


Næste side: KLIK HER

 

sidebar02.jpg