head02.jpg

Mandag den 16. august 2021

Dagens tekst fra rejsearrangøren:

Den perfekte togtur

Mandag skal vi opleve rejsens højdepunkt.

Alle stiger om bord på toget fra Inlandsbanan tidligt om morgenen, og en lang og aldeles vidunderlig tur kan begynde.

Brusende elve, hede og grantræer passeres i roligt tempo, og den fængslende stilhed akkompagneres af toghjulenes slag mod skinnerne.

Vi krydser flere rivende floder og chancerne for at få øje på rensdyr og elge er ret store.
Der bliver flere stop undervejs, og i Vilhelmina venter der en lokal frokost med lækre nordländske specialiteter, lavet af friske råvarer på Bergmans Fisk & Vilt, der flere gang er blevet præmieret for sit madhåndværk.
Vi fortsætter mod Norrlands indland og stopper ved Moskosel Station, hvor vi spiser middag på Rallarcaféet.

Ved Jokmokk lige syd for Polarcirklen stopper vi også.
Her får du chancen for at følge jernbanesporene til fods til cirklen, der er tydeligt markeret og klart er et moment, som er nogle billeder værdig.


Foto:
Vores tog til turen på Inlandsbanan.
Nysselig.


Op kl. 0530, afgang fra hotellet kl. 0710 og afgang fra banegården i Östersund kl. 0740 med det nysseligste lille tog bestående af blot en togvogn i stil med dem der blev benyttet på Aarhus - Silkeborg - Herning - Skjern linjen for ca. 30 år siden.

Lad det være sagt med det samme:

Rejsearrangørens pral med
"Den perfekte togtur"
skal kraftigt omformuleres!!

Afgang fra Östersund forløb planmæssigt, og det var da til en begyndelse helt dejligt at køre tog ude i skoven.

Foto:
Stationen i Ulriksfors passeres kl. 0925.
Bemærk, at svenskerne ikke har indstillet uret til sommertid!!


Men da vi med forsinkelse ankom til Gällivare kl. 2130 havde en del af os fået mere end nok af at køre futtog i skoven.

Vejret kunne der ikke klages på.

Rejsebekrivelsens bemærkning med at tingene passeres i roligt tempo holdt ikke vand.

Når man befordres gennem en skov med anslået 60 - 80 km/t når man altså ikke at spotte rensdyr, traner eller elge - dertil er skoven til begge sider alt for tæt på toget.

Det var noget andet når man kørte i bus!!

Foto:
Ved stationen i Hoting stod dette "pensionerede" damplokomotiv.


Selv om bussen for det meste kørte 80 - 100 km/t, havde man trods alt et ca. 30 meter bælte til højre i færdselsretningen, og ca. 50-60 meter bælte til venstre i færdselsretningen, hvor der ikke var bevoksning; og det gjorde det muligt at "kigge ind" i skoven for at spejde efter diverse dyr.

Ligeså med at få set de elve man passerer - de er passeret på et splitsekund.

Undtagelsen var de specielle elve, de historiske broer m.v..
Her nedsatte togføreren bevidst hastigheden til næsten ganghastighed eller standsede helt op - og så kunne man se det som togguiden (for sådan en var der nemlig med i toget) fortalte om.

Frokosten indtaget som lovet, bestod af laks og . . . . laks (varmrøget og koldrøget) med kartofler og salat - smagte dejligt.

Foto:
Ved stationen i Sorsele var der ikke kun stationsbygning, masser af spor og et sydgående tog at kigge på.
Også et par interessante blomsterkrukker.


Ved stationen i Sorsele var planlagt et 20 minutters stop.
Viste sig at være for at give plads til at det sydgående tog fra Gällivare til Östersund kunne passere - og vi fortsætte videre nordover.

Så kom den helt store svipser.

Det der med aftensmad på Rallercaféet i Moskosel var aflyst på grund af coronarestriktioner.

I stedet var entreret med et hotel, som skulle levere kold mad til toget på stationen i Arvidsjaur.

Foto:
Da vi passerede Kåbdalis så vi sne - det var i hvert fald det togguiden fortalte at der gemte sig under den udlagte plastic.
Man gemte simpelthen sne fra sidste vinter for at kunne starte skisæsonen tidligere end andre i området.


Den aftale var der gået noget så alvorlig koks i.

Maden var ikke klar til at blive læsset over i toget da vi ankom til stationen ca. 1545 og heller ikke kommet kl. 1653 da toget planmæssigt skulle have forladt Arvidsjaur.

I tiden mellem ankomst og indtil der endelig blev lavet en aftale med en leverandør glødede guidens og togguidens telefoner i alvorlig grad.

Maden blev leveret ca. kl. 1710 - og så var det ellers bare med at komme af sted fra Arvidsjaur.

Foto:
Så står fotografen med et ben på hver side af Polarcirklen, som her er markeret med hvidkalkede sten.
Mon svenskerne husker at flytte stenene 4,40 meter hvert år - det er nemlig det at Polarcirklen flytter sig årligt.


Vi holdt et par stop undervejs - ellers havde togturen været ulidelig at gennemføre.

F.eks. gjorde vi holdt efter at have passeret broen over Pite Älv, som er den ene af 2 tilbageværende kombinerede vej- og jernbanebroer, samt da vi lige netop havde passeret Polarcirklen.

I begge tilfælde: alle mand ud af toget for at tage billeder - og ved Polarcirklen fik alle udleveret diplom på at have krydset cirklen.
Carlo har nu 3 polardiplomer: Grønland, Norge og Sverige.

Nogen vil påstå, at de rent faktisk så en eller flere elge på togturen.
En ting er dog sikkert: alle så rensdyr - og det endda meget tæt på.
Togføreren hang på et tidspunkt alvorligt i strengen til hornet for at få 3 rensdyr til at flytte sig fra sporet - det lykkedes, og de fleste fik billede af i hvert fald det ene af dyrene.

I morgen op kl. 06 og afgang fra Grad Hotel Lapland kl. 0830.


Næste side: KLIK HER

sidebar10.jpg