head25.jpg

Program for rejsen "På togtur gennem Sveriges baghave"

I adstadigt tempo tøffer den fine gamle Inlandsbanan af sted med lokomotivfører, guide og god tid.

Den fantastiske og autentiske natur kommer nærmest helt ind i vognen til os på de cirka 750 kilometer og 14 timer, som vi skal nyde her.
Banen kører på strækningen mellem Kristinehamn i Midtsverige til Gällivare i Lapland, og vi følger den på den smukkeste del fra Östersund over Polarcirklen til Gällivare.

Vi regner med at se både rensdyr, elge og forladte bjørnebo.

Blandt meget andet skal vi også besøge designeren Leif Wikners familievirksomhed og se verdens første og største ishotel, der ligger tæt på Kiruna helt oppe i Nordsverige.

Rejsen foregår 13.-21. august.


Fredag den 13. august 2021

Dagens tekst fra rejsearrangøren:

Efter endt busopsamling kører vi til Frederikshavn fredag, hvorfra vi sejler til Göteborg klokken 14.
Cirka tre og en halv time senere er vi atter på fast grund, og vi kører langs Götakanalen mod vores hotel i Vänersborg.
Undervejs passerer vi blandt andet den smukke Bohus Fästningen.

Indkvartering og middag på Quality Hotel i Vänersborg.


Foto:
Første stop på turen var ved Aarhus Nord, hvor vi fik formiddagskaffe og et rundstykke.
Teknisk rejsearrangør var Panter Busser - kørslen forestået af Sdr. Nærå Busser.


Opsamling i strålende vejr ved Jysk Park kl. 1000, og så afsted nordover med første stop for morgenkaffe og et rundstykke ved Aarhus Nord.

Fortsat strålende vejr nordover, også da vi ramte Trafikcenteret lige syd for Sæby for en kort bemærkning (der skulle lige "toppes" med diesel på bussen inden vi forlod Danmark).

Der var dog nu begyndt at trække truende skyer op fra vest ind over mod øst.

Vi kom alle ombord på færgen i Frederikshavn, og spredtes derefter for alle vinde ombord.

Foto:
Et gammelt fæstningsværk på nordsiden af indsejlingen til Göteborg.
Carlo husker tydeligt da han og Steffen i 1994 roede forbi samme sted på den anden side af klippeøen - det sagde "skraldebang" da Carlo røg på et skær under vandoverfladen (men der skete heldigvis ingen skade.


Guiden, Lars Larsen, havde inden vi forlod bussen for at gå i terminalen for at få vores boardingkort udleveret sagt: "Vi går ombord i Frederikshavn, og kører fra borde igen i Göteborg" - og det var vi nogle stykker som rettede os efter, og stod klar til at stige på bussen på vogndækket ca. 15 min før ankomst til Göteborg.

Chaufføren, Palle, kom ned til bussen, og så helt forkert ud i hovedet.
Han forklarede, at kotumen var, at alle passagerer i rejseselskaber skulle gå ombord - og gå fra borde igen.
Han tog dog chancen, og lukkede os 8 passagerer der havde hørt efter hvad guiden sagde inden ombordstigning på færgen ind i bussen. Vi blev så kørt fra borde.

Foto:
Da vi kørte mellem Göteborg og Vänersborg regnede det meget kraftigt, så kraftigt, at det nærmest var umuligt at se noget til siderne for busse.


Resten steg på inde på kajen efter at have passeret gennem færgeterminalen.

Nu var vejret slået om - det stod ned i lårtykke stråler og der dannedes store søer på vejen, så store, at når bussen kørte igennem var der opsprøjt til taghøjde langs bussen.

Vejret gjorde så også at vi ikke fik synet af Bohus Fästningen - som bare var et utydeligt, svagt omrids af noget fjernt gennem regnmængderne.

Indkvartering på Quality Hotel Vänersborg, aftensmad, og så er der morgenmad 0630 og afgang til Trollhättan kl. 0830.


Fortsættes på næste side: KLIK HER

sidebar18.jpg