top15.jpg

Den 5. juli 2020
Fortsat fra forrige side

Retur i Torshavn efter dagen på Suderoy var vi lige ved at rode os ud i noget værre snavs.

Kørte fra borde, rundt om terminalen, forlod køen af biler der var på vej ind mod Torshavn og kørte ind på havneområdet igen – vi skulle jo med Norrøna hjem til Danmark senere på aftenen, kl. 2330.

Vi kom helt frem i en opmarchbås, som vi regnede med var beregnet til Norrøna, men fik heldigvis spurgt en af kontrollørerne om vi holdt rigtigt, ”Ja, hvis i skal til Suderoy om ca. ½ time, så holder i rigtigt” var svaret.

UPS, så cirklede vi lige en gang mere om terminalbygningen og fandt en P-plads uden for opmarchbåse og check-in.

 

FOTOs:
Kl. 2005 - der er 5 rækker med ventende biler, som alle skal med M/S SMYRIL til Tvøroyri.
Kl. 2008 - Maskinmesteren på M/S SMYRIL starter alle maskiner for at være klar til afgang mod Suderoy og Tvøroyri for at overnatte dernede og være klar til morgenturen fra Tvøroyri til Torshavn kl. 0600. Skibet skulle i øvrigt allerede have været los af fortøjningerne, da den planmæssige afgang var kl. 2000.


Så snart opmarchbåsene var tømt ind i bugen på M/S Smyril, blev der åbnet for check-in til Norrøna og Danmark, og så holdt vi som bil nr. 3 i opmarchbåsen allerede kl. 2030.

Vi efterlod bilen i opmarchbåsen og gik op til byen, hvor vi på restaurant Katrina Christiansen fik turens bedste måltid (og så var det ikke engang det dyreste).

Retur på havnen gik Inge i tolden for at gøre krav på vores TAXFREE momsrefussion på de trøjer vi købte ude hos NAVIA i Toftir i torsdags.


FOTOs:
M/S NORRØNA er kl. 2215 ankommet til Torshavn fra Danmark. Nu skal der losses og lastes i en vis fart. Der er afgang kl. 2330.
Her er kl. 2326 - alle maskiner kører og man kan høre at bagportene er ved at blive lukket. Et sidste kig ud over Torshavn.
Instruks, billet til bilen Inge og Carlo.


Ombordkørsel, finde kahyt og så en enkelt èn til at falde i søvn på – godnat.


Den 6. juli 2020.
En dag ”i søen”, hvor det vippede en hel del

FOTO:
Den yderste, nordlige forpost på Shetlandsøerne med Muckle-Flugga-Lighthouse på klippen Muckle-Flugga.


Vi passerede Shetlandsøerne hen ad kl. 0930, og hen på eftermiddagen et større antal norske borerigge.

Hen ad aften aftog vipperiet en del – så nu kunne man forsvare at tage sig et bad uden at ryge på rumpen, og senere også gå lige ned ad gangen til kahytten og i seng.


Den 7. juli 2020
Så er vi i Danmark igen

Planmæssig ankomst kl. 0930 overholdt - så vi var på hjemmematriklen ved frokosttid.

God tur, som helt sikkert kan anbefales (husk for alt i verden at få alle relevante steder plottet ind i GPS'en hjemmefra).

sidebar06.jpg