head16.jpg

Torsdag den 18. april 2019

Rejseslskabets beskrivelse:

6. dag: Hjemrejse
Efter dejlige feriedage på floden, tager vi efter tidlig morgenmad afsked med skibet og kører tilbage til Danmark.
Afstigning Viborgvej ud for Blomst og Gren kl. 2100.

Skibets dagsprogram, leveret aftenen forinden:

  • 0630-0730 Morgenmad
  • 0730 Passagerer forlader M/S Rigoletto


FOTO herover:
Kig ud over havnen i Lelystad tidlig morgenstund kl. 0720 inden solen tog fat.


Det blev en tidlig start på dagen, men alle kom op, fik morgenmad og derefter slæbt kufferterne til landgangen.
Ankommet til landgangen blev vi kaldt frem med kufferterne 5 personer ad gangen, fortalte chafføren vores endestation, hvorefter han læssede kufferter så de var let tilgængelige i rigtig rækkefølge når gæsterne stod af eller skulle skifte bus i Hylkedal øst ved Kolding.


FOTOs herover:
Et sidste kig ud over noget af havnen i Lelystad.
Der var sørme en engel under bovsprydet på en af bådene i havnen.


Kl. 0730 var der afgang mod nordøst, og hen ad kl. 0945 blev første rast holdt på rastepladsen "Dikke Linde" et stykke tid efter vi havde passeret Groningen i østlig retning.
Næste stop blev gjort hen ad kl. 1240 på rastepladsen "Grundbergsee Süd" ca. 15 km nordøst for Bremen.


FOTOs herover:
Besøgte rastepladser på vej hjemad.


På rastepladsen "Grundbergsee Süd" var det tid til at få indtaget noget frokost - det blev så gjort individuelt i cafeteriet, i burgerbaren eller ved pølsevognen ved siden af bygningerne.

Så gik turen igen nordover med et - troede vi i hvert fald, for intet andet var annonceret - sidste stop på rastepladsen "Brokenlande" lidt syd for Neumünster hen ad kl. 1525.

Da alle var retur i bussen blev offentliggjort, at da vi var i god tid, ville vi også lave et kortere stop hos Fleggaard syd for Padborg.


FOTOs herover:
Det var en frisk bemærkning der stod på el-tankstanderen på rastepladsen "Grundbergsee Süd" - Her venter vi på Dem med spænding.
Sidste stop i Tyskland - troede vi da.


Der blev købt lidt fornødenheder ind hos Fleggaard - den der havde den største fornødenhed var chaufføren; han købte ind til bussens salgsafdeling med hensyn til vand, øl m.v..

5 busser sydfra mødtes herefter på rastepladsen "Hylkedal øst" med en ekstra bus - så da alle var fordelt til afstigningsruterne, var det 6 busser som kl.1900 forlod Hylkedal øst i alle retninger.

Vores bus var lige en tur omkring Herning for at læsse af, og fremme ved "Blomst og Gren" ud til Viborgvej kl. 2040 - og der holdt Kim efter aftale for at samle os op.


RESUME PÅ TUREN TIL HOLLAND OG BELGIEN i APRIL 2019

Den overordnede beskrivelse fra Riis Rejser lød:

Foråret hører Holland til.
Et inferno af farver pryder landet på denne årstid og byder velkommen til tusindvis af gæster, der netop kommer for at opleve dette fantastiske syn.
Fra flodsiden har du nu mulighed for at opleve foråret i Holland og komme helt tæt på de store seværdigheder i det kanalfyldte Holland.
Undervejs vil du være ledsaget af dansk rejseleder og chauffør samt ****dansk bus.
Vi sejler med det dejlige skib MS Rigoletto, der er hollandsk ejet og har plads til ca. 110 gæster.
Alle kahytter er udstyret med eget bad, toilet, aircondition m.m.
Undervejs serveres god mad både morgen, middag og aften.
Desuden er eftermiddags- og aftenkaffen inkluderet.
Tag med på et flodkrydstogt og få nye oplevelser og afslapning på samme tid!

Højdepunkter på turen skulle være:

Den flotte helpension om bord
Blomsterparken Keukenhof
Rotterdam og Antwerpen
Holland fra flodsiden


Når alt kommer til alt, levede Riis Rejser op til det de lovede - kunne dog ikke på forhånd vide, at der ville gå kuk i sejlplanen fra Antwerpen til Haarlem, hvilket resulterede i at det blev en sejltur fra Antwerpen til Utrecht.

side13.jpg