header02.jpg

Torsdag den 15. august 2019
DAG 9:   Vesterålen, Trollfjorden og Lofoten

Rejsebeskrivelse fra Holstebro Rejsecenter:

Vesterålen og Lofoten er på menuen på denne rejsedag.
Risøyrenna blev bygget specielt til Hurtigruten skibe, for at sikre en "indre rute" mellem Harstad og Sortland. I Stokmarknes, hvor Hurtigruten blev grundlagt, finder du Hurtigrutemuseet. Der er gratis entre for Hurtigrutens passagerer.
Vi fortsætter gennem det snævre Raftsund, hvor kaptajnen, afhængigt af vind, vejr og årstid, kan vælge at tage et smut ind i den spektakulære Trollfjord, hvor stejle klipper rejser sig helt tæt på skibets sider.
Vi fortsætter mod Svolvær, den vigtigste by på Lofoten. Ud over den smukke natur, er Lofoten kendt for sit traditionsrige torskefiskeri. Sæsonen starter i januar og varer til april.
Vi forlader Lofoten i løbet af aftenen og sætter kurs mod fastlandet.


 

Udflugtstilvalg for begge (efter at den ønskede udflugt til Vegaøerne blev aflyst):

Lofoten (Svolvær-Stamsund)
Nyd denne rejse, som bringer dig gennem Norges måske smukkeste og mest unikke natur. En udflugt der starter i Svolvær og slutter i Stamsund.
•    Oplev Lofoten indefra
•    Stille bugter og hvide sandstrande
•    Besøg kunstgalleriet
•    Se Henningsvær
•    Se stejle fjelde og smukt landskab
Den nordnorske by Vågar voksede allerede frem i 1000-tallet. I byen foregik al handel med tørfisk, som blev solgt videre til store dele af Europa og var hovedparten af landets eksportindtægter. Lofoten forbindes i dag først og fremmest med stejle fjelde og maleriske fiskerlejer, men Lofoten er meget mere end det. Her findes også lune bugter, fjorde og store landbrugsområder samt hvide sandstrande. Den særprægede natur og det kolossale torskefiskeri tiltrak kunstnere fra ind- og udland. Vi besøger Galleri Lofotens Hus i Henninsvær, hvor malerier fra Lofoten og Lofotens fiskeri repræsenterer de største af Lofotens kunstnere. Her kan du også se et multimedieshow, som skildrer den unikke skønhed og vildskab gennem årets fire årstider i øgruppen. Sæt dig godt til rette og nyd denne rejse med vores guider.


Stod op til en dag, hvor alt bare var gråt i gråt.
Skyerne omkring øerne vi sejlede forbi, hang helt nede i ca. 50 meters højde. Vi havde derfor svært ved at forstå, at den vejrudsigt Expedition Team gav i går eftermiddags skulle blive til noget. De havde lovet solskin fra midt på eftermiddagen, og skal det blive til noget skal der godt nok brændes meget af i de øvre luftlag.

Efter at have forladt Harstad vendte det gammelkendte landskab tilbage.
De østvendte kyster er knap så barske at se på. Der er et relativt fladt bælte ned til vandet. På dette bælte findes et utal af markstykker, fortrinsvis udlagt til at slå hø (og der lå da også rigtig mange hvide indpakkede høballer på markerne). Bagved stiger fjeldet, først med en blanding af løv- og nåletræer, længere oppe kun buske og græs, for så at slutte af mod toppen med mos / græs og bare klippetoppe.
De vestvendte kyster ser lidt mere barske ud. Enkelte steder ligner de de østvendte kyster, men tit og ofte ”mangles” det nederste, flade stykke hvor der dyrkes til hø og gårdene ligger samlet i mindre klumper.

Inden vi kommer til næste havn, Risøyhamn, skal vi gennem den udgravede kanal på ca. 4,5 km, ”Risøyrenna”.

Midt i skriveriet lød det over højttalerne ”Broen meddeler, at der er observeret en hval til styrbord”.
Alle ombordværende til dæk 6 eller 9 med kameraet klar – men kun de der kom allerførst frem fik et billede – jeg var ikke en af dem.
Skipper gjorde sit til at så mange som muligt fik mulighed for eventuelt at få et billede af hvalen – han smed simpelthen roret styrbord helt rundt, således at vi tog en stor cirkeltur rundt om det sted, hvor hvalen var set – men den dukkede ikke op igen.

Landskabet omkring Risøyrenna er fuldstændig anderledes.
Her er der flade øer og meget, meget brede strandenge med et rigt fugleliv.
Skipper kom også på lidt af en opgave.
For enden af Risøyrenna er der en bro, men lige neden for broen på den vestlige side, der er Risøyhamn som han skal ind til uden forinden at ramle ind i broen.

Medens Inge på et tidspunkt var i kahytten, blev hun ringet op af Expedition Team som meddelte at morgendagens bestilte og bekræftede udflugt til Vegaøerne var aflyst da der var for få tilmeldte.
Vi kunne få pengene tilbage eller bruge dele eller alt på at tilmelde os andre ture.
Efter lidt rådslagning blev det til, at vi tilmeldte os turen ”Lofoten by bus”, hvor der er afgang fra skibet i dag kl. 1830, samt turen ”Det norske lakseeventyr”, hvor der er afgangn fra skibet i morgen kl. 1500 – og så ville der oven i købet være penge i overskud i forhold til turen til Vegaøerne.

Medens ovenstående blev klaret hos Expedition Team, var skibet kommet helt ned til Raftsundets sydlige ende – og så opstod der almindelige paniske tilstande blandt passagererne.

Vi skulle ind i selve Trollfjord – nu i dagslys – så alle skulle på dækket for at tage billeder af den spektakulære ind- og udsejling.
Flot det var det, rigtig flot endda, men stemningen fra for 5 dage siden manglede. Da vi var her for 5 dage siden, var det hen ad midnatstide, solen var gået ned og der var halvmørkt, men faktisk meget mørkt på stedet på grund af de høje fjelde til begge sider.

Fejlen ved en bustur er, at man ikke holder tilstrækkelig mange fotopauser, og det der med at sidde og fotografere ud gennem busruderne under kørslen er på det nærmeste ”NO-GO”, hvis man værner lidt om sine billeders seværdighed. Masser af genskin fra ruderne, beskidte og indfarvede ruder gør at fotokvaliteten bliver ringe.

Vores bustur ”Lofoten by bus” var lidt af en skuffelse. Der blev holdt en hel times pause til ”oplevelse på egen hånd” i Henningsvær, 2 kortere fotoshooting pauser (uden de helt store aha-motiver), og så standsede bussen kortvarigt et par gange midt på vejen, hvor der virkelig var aha-motiver (men de skulle så skydes gennem busruderne).
Landskabsmæssigt var det en helt forrygende tur – man var virkelig kommet til den vilde del af Norge – og så var vi et par stykker som langt ude i en mindre fjord så ”blås” fra grind eller marsvin.
Turguiden var lidt kedelig at høre på. Viste sig, at han sad og læste op fra manuskript på hele turen - og indimellem var lidt langsomt opfattende, så han af og til måtte springe den sidste oversættelse (den på tysk) over.

sidebar01.jpg