header03.jpg

Lørdag den 10. august 2019
DAG 4:   Polarcirklen og Lofoten

Rejsebeskrivelse fra Holstebro Rejsecenter:

I dag krydser vi Polarcirklen mellem Nesna og Ørnes, markeret af en globus på en lille holm.
Passagerer der, for første gang, sejler i arktiske farvande kan deltage i Polarcirkel-dåb på dækket.
Efter en pause
på Bodø kan du nyde synet af den 1.000 meter høje Lofoten klippevæg, der viser sig i horisonten.
Charmen, viser sig, i Lofoten, i form af alle de små, maleriske fiskerlandsbyer med den hyggelige bohemeagtige atmosfære. Gemt mellem majestætiske granitklipper og sandstrande, er Lofoten en oplevelse ud over det sædvanlige. Man kan slentre rundt mellem klipfisk-stativer og de traditionelle fiskerhuse, kaldet "rorbuer".
Mellem Stamsund og Svolvær kan du deltage i en valgfri udflugt, hvor du rejser tilbage i historien, ved at deltage i den autentiske Lofotr Vikingefest, som finder sted i en imponerende rekonstruktion af det største Vikingehus, der nogensinde er fundet.


Igen i dag er der strålende vejr.

På vej ned fra morgenmad løb vi på et par tyskere, hvor konen henvendte sig til Inge for at udtrykke sin glæde over at hun stadig var med.
Fortalte, at den guide, der havde været med bussen først til Ringve Museum og siden Nidarosdomen, ved afgang fra Nidarosdomen havde været ude for at lede efter Inge 2 gange uden at finde hende.
Det kan så undre, at man på skibet ikke kendte til at hun manglede i bussen og dermed heller ikke var kommet med retur til skibet.

Midt under morgenmaden passerede vi Polarcirklen. Det skete nøjagtig kl. 08:08:20. En tysker vandt konkurrencen om at gætte tidspunktet for passage – han var sølle 12 sekunder forkert på den med tiden 08:08:08. Som præmie fik han overrakt et flag til minde og evigt eje.

Passage af Polarcirklen kræver også en Polardåb – den fandt så sted på det åbne dæk 9 da vi forlod Ørnes.
Det var en modificeret udgave af en Polardåb, da det bare var koldt vand med isterninger som blev hældt ned ad ryggen på dem der ville døbes.
Inge valgte at takke ja – og måtte efterfølgende ned for at skifte til tørt tøj.
Carlo sprang ceremonien over. Der ligger allerede et Polardåbscerifikat fra 1969 derhjemme – og da blev der ikke sparet på melklister, ketchup, tabasco, tandpasta, barberskum og meget andet som man blev smurt ind i, inden man blev smidt op i en gummibåd fyldt med koldt vand og indlandsis – og først var døbt når hovedet havde været HELT UNDER VAND.

Man kan nu tydeligt se at kystlinjen har ændret sig siden Bergen. Fjeldene ud til vandet er mere rå og forrevne – og også en hel del højere helt ud til kystlinjen.
Og så er der sne på toppen af de fjelde der ligger lige bag ved yderste fjelde.

Medens vi var i Ørnes, og Polardåbsceremonien startede, kørte en busfuld af passagererne ind i landet for at kigge nærmere på Svartisen som er Norges næststørste gletsjer. Selskabet returnerer til skibet inden afgang fra Bodø senere på eftermiddagen.

Det fortsætter med det gode vejr. Skibet har ikke vippet rigtig en eneste gang indtil nu.

Skipper gav smagsprøve på skibets store manøvredygtighed da vi gik ud fra Bodø.
Lige ud fra kajen og lidt fremad – og så 180° rundt til styrbord for at kommen rundt om en holm og ud mellem den og en ø på den anden side. Der var altså ikke mange meter at gøre godt med foran skibet da vi svingede rundt. På vej gennem sundet mødte vi så oven i købet en af de større lokale færger. De kan altså bare deres kram de der norske sømænd.

I Stamsund afleverede vi igen flere busfulde til udflugter – de ville være retur når vi længere fremme forlod Svolvær.

Efter at have forladt Svolvær hen ad 2215 kom skipper på hårdt arbejde med at navigere os gennem Raftsundet, som er en samling mindre øer og holme, hvoraf flere kun lige anes over vandoverfladen.
Vi paserede gennem Raftsundet 2235 – 2250.
Det blev der gjort en happening ud af, da der blev serveret Trollfjordknert (en sødlig, varm drik der duftede lidt af frugter og havde en svag smag af rosiner, som var det en tyndbenet udgave af det vi kender som gløgg) og lidt senere nogle aldeles velsmagende, nytillavede fiskefrikadeller.

Vejret var stadig fantastisk, og det var stadig forholdsvis lyst.

Og så pludselig – så blev der helt mørkt udenfor kahytsvinduerne.

Da vi kom op på dækket fik vi noget af en overraskelse.
Skipper havde valgt at udnytte de perfekte vejrforhold, og havde listet os ind i selve Trollfjorden som er en ca. 1 km lang fjord/bugt mellem flere hundrede meter høje fjelde til begge sider. På det smalleste sted er der kun lige plads til ”en sammenfoldet Søndagsberlinger” på hver side af skibet.
I bunden af fjorden/bugten er der lidt bredere – lige netop så bredt, at vores skib kunne vendes. Flere var alvorligt nervøse for om der overhovedet var plads til at vende.
Nede i denne slugt (det ville man have kaldt det hvis ikke det var fordi vi var i en bugt) var der meget mørkt.

Så er det man må sige, at moderne digitalkameraer og mobilkameraer laver et fantastisk stykke arbejde. Billede lige ud af kameraet med det kraftige blåstik, og samme billede efter at have fået ”2 klik” i RAW-konverteren i Photoshop. 

sidebar01.jpg