header03.jpg

Lørdag den 17. august 2019
DAG 11:   Trondheim og byer på Vestkysten

Rejsebeskrivelse fra Holstebro Rejsecenter:

Denne dag giver dig endnu en mulighed for at udforske byen Trondheim.
Når vi har passeret øerne Munkholmen og Hitra, krydser vi det åbne hav til Molde, som også er kendt som "Rosernes By" på grund af sin frodige flora. De gode forhold for roser og andre blomster skyldes at byen er placeret således, at den, klimamæssigt, påvirkes af Golfstrømmens varme vand.
Byen Kristiansund betragtes som Norges
"Torskehovedstad" og har længe været det vigtigste sted for eksport af den velkendte saltede, tørrede klipfisk.



 

Udflugtstilvalg for begge:

Atlanterhavsvejen (Kristiansund-Molde)
Oplev Atlanterhavsvejen – vejen der strækker sig over otte broer i naturskønne omgivelser
Denne berømte vej, som strækker sig snoende med sine 8,2 kilometer gennem naturskønne omgivelser med otte broer, er en af Norges mest besøgte turistmål. Vores tur starter med en kort sightseeing i klipfiskebyen Kristiansund, før vi tager videre til Averøy. Vi tager forbi Kvernes stavkirke, som menes at være blevet bygget i første halvdel af 1300-tallet. Kirken, der er af den såkaldte “møretype” har en fantastisk flot beliggenhed og er rigt udsmykket. Vi tager også ind forbi Bjartmars Favorittkro, hvor husets specialitet serveres: Bacalao lavet af lokale råvarer. Derfra går turen videre ad Atlanterhavsvejen og afsluttes med en kort sightseeing i Molde. Molde fik navnet “Blomsternes by” af forfatteren Henrik Ibsen – i dag er byen kendt som “Rosernes by”.
Forplejning: Bacalao, brød, karamelbudding, kaffe/te
Varighed: 4 timer 30 minutter


Solen var der sørme stadig fra morgenstunden, hvor vi lå ved kaj i Trondheim.

Da vi forlod Trondheim mødte vi igen Hurtigrutens ældste skib, MS Lofoten, som godt nok ikke fylder ret meget ved siden af MS Trollfjord.

Ved afgang var der endnu en gang ”Point of interest”, Munkholmen, som vi passerede et par minutter efter at være lagt fra kaj.
Spændende historie – men er den nu også helt sand?
Ekspeditionslederen, Kari, fortalte om Munkholmens historie og hvad den har været brugt til i tidens løb.
Bl.a. har den været anvendt som fængselsø, hvor den mest prominente ”gæst” var rigskansler Peder Schumacher  greve Griffenfeld, som sad fængslet på Munkholmen i fra 1680 og 18 år frem, blev ”løsladt” til at måtte opholde sig i Trondheim, hvor han et år senere døde.
Den del lyder sandsynlig, og er derfor troligen sand.
Det der måske ikke er så sandt er, at Griffenfeld under sit ophold på Munkholmen skulle have gået rundt og rundt om et bord med stenplade med en finger hvilende på bordpladen.
Derved skulle være opstået en rille i bordpladen ?sksproget guide på turen?
Er det ikke den historie som knytter sig til Christian II og Sønderborg Slot ??

Den videre sejlads frem mod Kristiansund foregik i overvejende overskyet vejr – men solen kiggede da frem en gang imellem.
Landet er nu blevet meget fladere på toppene som et resultat af at iskappen i sin tid har flyttet sig hen over klippetoppene og ageret slibeklods.

I Kristiansund gik vi begge fra borde for straks at stige på en turbus, som bragte os ud på ”Atlanterhavsvejen”.
Turen blev noget af en prøvelse og pinsel.
Vi valgte at stige på den bus, der havde engelsktalende guide – det skulle vi aldrig have gjort.
Magen til sproglig inkompetent person skal man lede længe efter.
Ingen tvivl om at hun kunne sit stof, men engelsk kunne hun bestemt ikke. Mange sætninger blev afsluttet med et tydeligt ”JA” med kraftig tysk udtale.
Tror at hun selv var klar over sine sproglige mangler – virkede meget nervøs og kommenterede på helt ubetydelige ting som ikke burde have været kommenteret.

Selve turen var der ikke noget at indvende imod – og dog.
Atlanterhavsvejen er et overstået kapitel på bare 10 minutter.
Vi var dog mere end 4 timer undervejs.
Vejene dertil fra Kristiansund og derfra frem til Molde, hvor vi igen steg ombord på MS Trollfjord, var meget pæne, ja sågar smukke ind imellem.
 

sidebar01.jpg