header04.jpg

Fredag den 16. august 2019
DAG 10:   Krydsning af Polarcirklen, Helgelandskysten

Rejsebeskrivelse fra Holstebro Rejsecenter:

Den smukke og barske Helgelandskyst, med sine hundredvis af holme, frodige marker og stejle bjerge, er værd at stå tidligt op for at opleve. Der findes talrige legender og myter om denne del af kysten. 
At passere Polarcirklen igen er et anden vigtigt ritual. Vi fejrer det med en smagsprøve på vores arktiske traditioner ude på dækket.
Vega-øerne, kåret som UNESCO World Heritage Site, er tæt på vores anløb i Sandnessjøen, og kan besøges på en valgfri udflugt i løbet af sommeren.


Udflugtstilvalg for begge (efter at den ønskede udflugt til Vegaøerne blev aflyst):

Det norske lakseeventyr (Brønnøysund)
Lær omkring opdræt af laks.

  • Lær om moderne laksefiskeri
  • Prøv et undervandskamera
  • Smag frisk laks fra de norske have

En af verdens største eksportører af fisk og mad fra havet er Norge. Der serveres hver dag mad fra de norske farvande til 37 millioner mennesker i hele verden. Den frugtbare kyst og det kolde og klare vand giver gunstige forhold for miljøvenligt og ansvarligt havbrug.

Udflugten starter fra Brønnøysund med en bysightseeing i bus, inden vi krydser den fascinerende Brønnøysund-bro og fortsætter turen til Toft og Norsk Havbrukssenter. Du får her et indblik i opdræt og miljøet omkring opdrætsanlæggene. Her er tusinde af laks, og du får at se, hvordan de lever og spiser. Du kan også selv prøve at fodre fiskene og på den måde lære om moderne havbrug. Centeret tilbyder også gæsterne undervandskamera, en smagsprøve på laks og dygtige guider, som viser rundt på udstillingsanlægget.


Så kom solen igen.
Og det lige fra morgenstunden. Folk hilser med store smil. Humøret har fået adskillige hak i vejret.

Kl. 0901 passerede vi Polarcirklen for sydgående, og umiddelbart efter var der ”polardåb”, forestået af skipper og Expedition Team.
Denne gang var det ikke koldt vand med isterninger ned ad ryggen, men en skefuld ”Møllers Tran” der skulle nedsvælges som pinslen ved at passere linjen.
Folk tog det nu pænt; der var kun enkelte, som skar alvorligt mente grimasser.

Vi bevæger os nu gradvis indad i skærgården. Inden vi passerede polarcirklen var det holme, skær og øer uden anden bevoksning end pletvise forekomster af græs og mos.
Bare 1½ time senere, da vi anløb byen Nesna, var der frodig skovbevoksning på stort set alle holme, skær og øer.

Frokosten er overstået lige som besøget i Sandnessjøen – og så skulle den ellers stå på en af de store naturoplevelser.
Den helt store oplevelse blev det ikke til – for skyerne havde igen trukket et tæppe for solen og lagt sig så lavt (og lagde sig stadig lavere), så klippeformationen ”De Syv Søstre” forsvandt inden vi nåede inden for fotoafstand.
OK jeg havde min 70-200 mm optik og en 2,0 telekonverter med, men den kombination kunne ikke bruges betids nok på grund af den kraftige blæst.

Når man stikker næsen ret frem i sejlretningen er det med lavthængende skyer ned over fjeldtoppene ind over land til venstre, og klart vejr til højre ud over skærgården – men skærgården ligger ikke badet i sol.
Og midt imellem sejler vi i regnvejr.

Vejret rettede sig ind efter vejrudsigten, som havde lovet mest sol.
Vi lagde til i Brønnøysund i strålende solskin og steg straks på bussen for at starte udflugten ”Det norske lakseeventyr” som foregik hos Norsk Havbrukssenter, hvor en meget kompetent guide (der også var ansat på centeret) fortalte om lakseopdrætten og de farer og restriktioner der er i forbindelse med opdrætten.
Det var meget interessant og lærerigt.

En anden del af passagererne havde været på ”Fjelltur til Torghatten”, som er en klippeø, hvor der er et 165 meter langt, 35 meter højt og 15 meter bredt hul gennem klippen ca. ¾ op af klippesiden.
Torghatten ville vi passere på vores videre færd sydover, og det ville være muligt at fotografere klippeø med hul i ca. 10 minutter sådan ca. kl. 1810.
Det kom til at holde stik – og så kom ”alt det lange fotogrej” i anvendelse.

Vores fortsatte sejlads sydover kom til at foregå i ”magsvejr” indtil vi nåede Rørvik med en til tider kraftigt skinnende sol på himlen.

Hen ad kl. 2100 tog Inge fat på strækningen Rørvik – Trondheim, som hun ikke tidligere har sejlet!!!

Ud fra Rørvik med retning mod Trondheim kunne man meget tydeligt mærke, at vi nu var langt ude i skærgården, og flere steder helt fri af samme – skibet huggede noget i dønningerne fra sydvest. 

sidebar01.jpg