SWE.jpg

Sydøstlige Sverige sommeren 2001 - fjerde del

Onsdag morgen viste det sig, at vejrudsigten passede. Solskin og kun svag vind, og man kunne igen sidde udendørs og indtage sin morgenmad, kun iført shorts.

Herefter kørte vi til Kalmar, med et stop ved Björketorpstenen, en stor runesten med en forbandelse mod den der forsøger at flytte på stenen. Vi lod den stå!!

I Kalmar fandt vi straks turistbureauet, og lidt senere lavprishotellet Svanen (egentlig et vandrerhjem), hvor vi blev skrevet ind for natten og fik udleveret nøgle.

FOTOs herover:
Slotsruinen Borghom
En række møller på Øland


Herefter gik turen til Øland, hvor vi kørte til den nordlige den af øen og den gamle slotsruin Borgholm – et imponerende bygningsværk, der er under stadig renovering.

Vi kiggede lidt på den østlige side af Øland, fik billeder af de karakteristiske Ølansmøller og det tilfældigvis ved siden af det eneste museum for udvinding af hør til klædestof (på svensk hedder hør ”lin”). Overskudsproduktionen fra fremstilling af hørtaver er at presse frøstandene til linolie. Inden vi forlod Øland kiggede vi også på øens største borgruin, Gråborg, fra ca. år 500. Det blev sent inden vi indtog et velsmagende måltid på Hanssons Krog på havnen i Kalmar, og derfra var der ikke langt i seng.

Men først skulle femte afdeling af Rommy-turneringen afvikles.

Torsdag morgen blev morgenmaden undtagelsesvis indtaget inden døre i Svanen.

Dagens program var et besøg på Kalmar slot, derefter et besøg i U-194, der er et søsterskib til den russiske ubåd U-137, som skabte så megen fourore ved at grundstøde i den svenske skærgård ud for Kalskrona. Det var kummerlige forhold der blev budt ubådens 56 mand store besætning.

På besøg i Silkeborgs venskabsby i Sverige, kunne vi ikke andet end gå en lille strøgtur, men missede ”gamle stan”, den var der ikke tid til.

På vej tilbage til sommerhuset kørte vi en tur ind i landet til Nybro og glasverket Ekedal, og derfra mod syd til Karlskrona, hvor der var Sail Festival med deltagelse at nogle af verdens prægtigste sejl- og skoleskibe.

Festivalen var, som så mange andre havnearrangementer i Sverige, ledsaget af et støjinferno fra et tivoli, der strakte sig i hele havnens længde – og det vil ikke sige så lidt.
Ind imellem var der små boder, og en enkelt større, hvor der blev solgt varer.
Fra den større blev solgt fiskeprodukter fra egnen, så her købte vi 4 store laksesteaks for den famøse sum af SEK 66,- (det var rørende billigt).

FOTOs herover:
Indtryk fra borgvolden ved Kalmar Slot.
På besøg ved en ubåb i havnen i Karlskrona.


Herefter blev kursen endelig sat mod sommerhuset, og efter afviklingen af sjette afdeling i Rommy-turneringen, var det 3 trætte mennesker der fandt i seng.

Vejudsigten for de kommende 2 dage så lovende ud, stigende temperatur til 23-24 grader, skyfrit, fredag aften dog mulighed for lidt regnbyger.

01sverige05.jpg