Familieferie i Oslo i juni 2000 |
|
FOTOs herover: |
Da vi var i Norge i '98 sluttede vi af med at have et par dage i Oslo inden vi tog hjem til Danmark. Vi følte egentlig, at de 2 dage vi havde til rådighed i Oslo dengang var alt for kort tid, så i år 2000 var det tid til at tage lidt revanche. Vi indledte vores jagt på indkvartering i april, og fandt ret hurtigt frem til Oslo Apartments, som lejer lejligheder og huse ud i Oslo i perioder af minimum 3 dage. Priserne er yderst konkurrencedygtige når tages i betragtning at der som regel er mindst 4 sengepladser til rådighed til en pris der svarer til ca. 70% af en gang hotelindkvartering for 2 personer. Firmaets første tilbud til os lød på en lejlighed i centrum - og prisen var selvfølgelig også derefter. En kort telefonisk forhandling gjorde dog, at vi i stedet fik 1.salen i en villa i det vestlige Oslo, lige nord for Bygdøy (Museumsøen) - og så til en overkommelig pris. Overfarten Oslo t/r bestilte vi således, at vi undgik "sæsonpriserne", og tog derfor allerede af sted den 22/06 med formiddagsfærgen fra Frederikshavn. Meget kort tid efter var vi indkvarteret på 1.salen i et rigtig norsk træhus med et kig fra stuen ud over det meste af Oslofjorden. Det nød vi lidt, inden vi ret hurtigt fandt vore respektive senge. |